Demokrati

Folketingsvalg 2026

Op til Folketingsvalget 2026 havde vi to arrangementer

Kommunalvalg 2025

I forbindelse med Kommunalvalget 2025 fokuserede Gadeliv på at uddanne demokratiambassadører, som spillede en aktiv rolle med at engagere andre socialt udsatte op mod valget og til forskellige møder.

Udover tre uddannelsesdage til ambassadørerne afholdte vi et temamøde “hvad har kommunalpolitik med mig at gøre?”, en paneldebat med deltagelse af 10 politikere, en Stem Sammen Fest hvor man kunne brevstemme, spise og hygge, og opfølgningsmøde efter valget “hvad så nu?”.

Europa-Parlamentsvalget 2024

Frem mod Europarlamentsvalget 2024 har vi arbejdet med demokrati under parolen at ‘valg er for alle’, og alles stemme har lige meget værd.

Med støtte fra Trygfonden har vi skabt sociale rammer for at udtrykke sig politisk og dele viden, så socialt udsatte har lyst til at engagere sig i den demokratiske samtale.

Vi havde fokus på valgambassadører, som var rundt til sociale tilbud i Århus og fortælle om EU og vores arrangementer, afholdte et drop-in møde med en EU ekspert, mad og hygge, deltaget i et stort debatarrangement sammen med ANTV på Dokk1, og afholdte to Stem-sammen fester på Sydhavnen med god mad og musik, hvor man samtidig kunne brevstemme i en specialbygget stemmeboks. Mange socialt udsatte fra Sydhavnen har ikke et tilhørsforhold til deres personlige valgsted, men de har derimod tilhørsforhold til Sydhavnen. Derfor gjorde vi det til deres valgsted, uanset hvor de måtte have folkeregister adresse.

 

På baggrund af et lille spørgeskema kan vi del eksempler på, hvorfor deltagerne har stemt eller ikke stemt:

⮽ Sætte mit aftryk ⮽ Det er vigtigt ⮽ Demokrati er godt ⮽ For at have ret til at brokke mig ⮽ Det er min ret ⮽ Jeg stemmer altid for at få indflydelse ⮽ Det er en pligt at stemme ⮽ Jeg stemmer men jeg tror ikke på politikerne ⮽ Jeg har aldrig tænkt på det ⮽ Jeg tror ikke på dem ⮽ For at deltage i demokratiet ⮽ Fordi jeg vil være med til at bestemme ⮽

Og her er eksempler på, hvad deltagerne i Stem-sammen festen sagde til det at stemme til demokratiske valg i det hele taget:

⮽ Spild af tid, pis og papir ⮽ Uden at stemme har man ikke ret til at brokke sig ⮽ Det er okay ⮽ Det er vigtigt ⮽ Det skal vi være glade for at vi må i det her land ⮽ Det er dejligt ⮽ Det skal man gøre ⮽ Jeg er ligeglad ⮽ Det er spil for galleriet ⮽ Det er vigtigt at blive hørt ⮽ Det er lort, de lyver alle sammen ⮽ Demokrati er godt ⮽ Jeg tror ikke på nogen politikere ⮽ Det er en god idé ⮽ Det er dejligt at have retten og pligten til at stemme ⮽ Politik er noget lort ⮽ Jeg sætter pris på at stemme til et troværdigt valg ⮽ Længe leve demokratiet ⮽ Jeg stemmer altid for at få indflydelse ⮽

Læs evaluering af projektet her

Demokratiprojekt ”Lyt, så alle stemmer, bliver hørt”, sep. til dec. 2023

En hjemløse poserer med værdighed på et billede fra byrådssalen i Århus.

Vi vil gerne engagere og motivere brugere af de sociale tilbud i Sydhavnen til at opdage, at man kan blive synlige i den demokratiske samtale.

Vi havde fokus på udsatte miljøet i Sydhavnen, og vi samarbejdede med Værestedet, Naapiffik, SAND-Østjylland, Skraldecaféen og Kirkens Korshærs sundheds- og stofindtagelse.
Baggrunden for projektet var, at Århus byråd nedsatte ‘Handletanken for Lokalt Demokrati’ i 2019. De kom med 12 anbefalinger til, hvordan det lokale demokrati kunne styrkes. Anbefaling 6 lød ”Lyt, så alle stemmer bliver hørt”, hvor Handletanken anbefalede, at byrådet gør en særlig indsats for at lytte til og engagere de demokratiske minoriteter og foreslog, at der bliver lavet et forsøg med at nedsætte et forum for socialt udsatte, som får mulighed for i næste byrådsperiode at sende to indstillinger, som byrådet skal behandle.
Gennem fem workshops arbejdede vi os vej fra de store linjer og politiske temaer til to konkrete indstillinger til Århus byråd: “Århus Kommune skal styrke indsatsen for at registrere hjemløse i kommunen og sikre så lavt et mørketal som muligt” og ”Sociale tilbud skal udarbejde en servicedeklaration, som indeholder det, som tilbuddet forpligter sig til at tilbyde brugerne”. Vi har haft gæster med som byrådspolitikere, embedsfolk og partimedlemmer. Det hele kulminerede i en reception på rådhuset d. 5. december.

Læs evaluering af projektet

Læs indstillingerne:

Århus Kommune skal styrke indsatsen for at registrere hjemløse i kommunen og sikre så lavt et mørketal som muligt

Sociale tilbud skal udarbejde en servicedeklaration, som indeholder det, som tilbuddet forpligter sig til at tilbyde brugerne