Socialt Frikort

Det Sociale Frikort er vores fundament for at skabe social beskæftigelse for de mest udsatte.

Det sociale frikort: Man kan tjene 41.280 kr. skattefrit om året uden at blive trukket i offentlige ydelser, hvis man er socialt udsat, ikke er under uddannelse, ikke har haft en arbejdsindkomst på over 10.320 kr. indenfor det seneste år, og har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 9 ud af de seneste 10 år.

  • Siden 2019 har vi haft 126 forskellige frijobbere i arbejde i forskellige perioder.
  • De ansøgninger, der bliver afvist, falder typisk for reglen om, at ansøgeren ikke har været eller ikke
    kan bevise, at han/hun har opholdt sig lovligt i Danmark sammenlagt 9 ud af de seneste 10 år.
  • I første halvår af 2024 har vi haft 1.896 ansættelser på det sociale frikort. Det er næsten lige så mange, som vi havde i hele 2023.

 

Vores metode til at få de sociale frikort, som vi har fået oprettet, i anvendelse:Et grafiti vægmaleri med ordene "Foreningen Gadeliv".

  • Vi ansøger ikke om et socialt frikort uden at have et job parat til ansøgeren.
  • Vi agerer bro mellem frijobberen og virksomhed, som arbejdet udføres for. Virksomhederne/Kunderne køber en ydelse/service af Foreningen Gadeliv (som en byvandring, renhold på byggeplads eller afhentning af pant). Frijobberen, som udfører arbejdet, er ansat i Gadeliv, og det er derfor os, som udbetaler deres løn kontant efter endt arbejdsdag samt indberetter deres indtjening på deres frikort. Virksomhederne/kunderne betaler en faktura til Gadeliv.
  • Virksomhederne skal ikke forholde sig en ny form for aflønning, men kun fokusere på at rumme en
    ny type medarbejder.
  • Vi arbejder med at modne virksomheder og kommune til at tage frijobbere direkte i ansættelse

 

Vil du vide mere om det sociale frikort?

Book os til et foredrag eller workshop om det sociale frikort, hvordan vi har brugt det til at give socialt udsatte arbejde, og hvorfor det gør en markant forskel for folk, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. Ring på 4098 9812 for at høre mere eller skriv til os på gadeliv@gadeliv.org.

 

Lidt statistik på Gadelivs arbejde med det sociale frikort i 2023

Frikort ansættelser i 2023
Samlet antal ansættelser 1979
Antal forskellige frijobbere 66
Gennemsnit pr. uge 38,1
Gennemsnit pr. dag 5,4
Antal ansættelser Hvor mange frijobbere Procent
1-5 ansættelser 18 27%
6 – 9 ansættelser 9 14%
10 – 19 ansættelser 6 9%
29 – 29 ansættelser 6 9%
30+ ansættelser 27 41%
Under 10 ansættelser 27 41%
Over 10 ansættelser 39 59%